Office 365
engelsk
svensk
Hos Børsen Academy tilbyder vi markedets største udvalg af Microsoft Office-kurser. Vores kurser kan give jeres medarbejdere et kompetenceløft og hjælpe med at give dem mere effektive arbejdsrutiner, eller de kan anvendes, hvis jeres virksomhed står til at skulle overgå fra en ældre version af Microsoft Office til en nyere. Vi har forskellige kursuspakker, der kan skræddersys efter jeres behov, og der er mulighed for at kombinere pakkerne, hvis I anvender flere forskellige Office-versioner.
Hos Børsen Academy kan I frit vælge mellem vores forskellige Office-pakker eller specifikke kurser, der dækker netop jeres behov. Vores kursuspakker er ideelle for både lokale og globale virksomheder, da de findes på både dansk, engelsk og svensk.
Vores kurser kan tilgås fra alle platforme, hvilket giver medarbejderne mulighed for at tage kurserne, når motivationen er til det, og når det passer ind i medarbejdernes dagligdag, uanset hvor de befinder sig.
Hos Børsen Academy sørger vi for, at I får en effektiv og smidig implementering af vores kurser. Dette gør vi gennem kick-off-møder, hvor vi kommer ud til jer og sørger for, at I får den rette introduktion. Det er også muligt at få introduktionen online gennem et webinar. Vi underviser også superbrugere og administratorer i brugen af e-learning-platformen.
Jeres medarbejdere har mulighed for at afprøve det underviste gennem forskellige opgaver og eksamener i løbet af kurserne. Efter at have gennemført et kursus kan jeres medarbejdere hente et diplom, der dokumenterer deres nye kompetencer.
Med Børsen Academys administratormodul kan I følge med i jeres medarbejderes kompetenceudvikling og altid have det fulde overblik over deres kompetenceniveau.
Jeres medarbejdere vil opleve en engagerende læringsoplevelse med målrettede, effektive kurser, som kan tilgås fra alle platforme og gennemføres i mindre dele. Det kalder vi for rapid learning. Rapid learning betyder, at viden og læring leveres hurtigt, enkelt og overskueligt. En funktionsundervisning i Microsoft Office varer derfor højst tre minutter.
Prisen afhænger af pakkens indhold og jeres ønsker i forhold til flere produkter, længere løbetid, ekstra undervisning osv. Derfor skræddersyr vi altid et tilbud til den enkelte kunde.
Kontakt os på 72 42 32 32 eller academy@borsen.dk, og få en uforpligtende samtale om jeres overvejelser.