Case

Grundejernes Investeringsfond skræddersyr Office-kurser til medarbejderne

I fremtiden ved medarbejderne i Grundejernes Investeringsfond, hvad de skal gøre, når de har brug for at forbedre deres kompetencer i Office. Virksomheden har valgt at tilbyde uddannelse i brug af Office som e-learning, og kurserne er skræddersyet til de enkelte afdelinger.

“Vi har taget kvalificeret stilling til, hvad den enkelte medarbejder skal lære, afhængigt af hvilken type stilling de sidder i. Jeg mener, vi som virksomhed har pligt til at uddanne vores medarbejdere, så de kan løse deres kerneopgaver – både i dag og i morgen,” siger Henrik Nellager, it-chef i Grundejernes Investeringsfond. 

 

Virksomheden har de sidste måneder af 2018 arbejdet på at implementere Børsen Academys e-learning-platform, der giver adgang til en række forskellige kurser i Office. 

 

“Arbejdet har givet anledning til en generel snak i vores ledergruppe omkring kompetenceudvikling. Vi ser det som vores opgave at give medarbejderne de værktøjer, der styrker dem på et arbejdsmarked, hvor kravene stiger. Og samtidig har medarbejderne en forpligtelse til at anerkende, at det er nødvendigt at lære hele livet,” siger Henrik Nellager. 

  

Grundejernes Investeringsfond har ikke tidligere tilbudt kurser via en e-learning-platform. Medarbejderne havde faktisk ikke et sted at gå hen, hvis de ønskede opkvalificeringer i Office-programmer.  

 

Brugere
59
Formål
Grundejernes investeringsfond bruger Børsen Academys portal til at uddanne deres medarbejdere målrettet inden for Office. Hver medarbejder får et skræddersyet forløb, som sikrer, at de får den uddannelse, der giver mest mening i forhold til deres arbejdsområde.
Form
Læringsforløb/e-learning.

“Vi havde ikke formaliseret læringen, som vi gør nu. Der var ikke nogen central hjælpefunktion at vende sig imod. Det var meget op til den enkelte afdelingsleder, og det har vi gerne villet gøre op med,” fortæller Henrik Nellager. 

 

Digital platform giver fleksibilitet 

Med en digital platform får virksomheden den fleksibilitet, der gør, at kurserne matcher medarbejdernes opgaver. 

 

“Vi har brugt tid på at sætte kurserne op, så de opfylder vores ønsker. Vi har ca. 50 medarbejdere, og de skal ikke kunne det samme. Hvis man eksempelvis er controller i økonomiafdelingen, kan man have brug for undervisning i Excel for eksperter. Andre har mere brug for ny viden om Powerpoint. Derfor har vi været inde og definere forskellige roller, så undervisningen giver mening for den enkelte medarbejder,” forklarer Henrik Nellager. 
 
”Grundejernes Investeringsfond har gjort et stort forarbejde og bygget et struktureret forløb op, som medarbejderne møder, når de logger ind på platformen. De har været inde og definere roller og sætter krav til, at medarbejderne tager kurserne i en specifik rækkefølge. Det er en ny måde at gribe arbejdet med Office-kurserne an på, som vi også er blevet inspireret af,” siger Klaus Vadgaard Vilstrup Møller, der er UX-konsulent i Børsen Academy. 

 

Kurserne kan passe ind i arbejdsdagen 

Fordelen ved e-learning frem for fysiske kurser er, at medarbejderne selv kan passe læringen ind i deres arbejdsdag – de er ikke tvunget til at være væk en hel dag på et kursus ude i byen. 

 

“De fleste af vores medarbejdere har en funktion, der er meget kunderettet. De ved godt, hvad tid på dagen de får flest opkald. Jeg tror, det giver bedre læringsbetingelser, at man kan tage kurserne, når man føler sig klar, frisk og motiveret,” siger Henrik Nellager. 

Henrik Nellager
It-chef
Grundejernes Investeringsfond