Artikel

Fra fjernundervisning i Australien til e-learning på danske arbejdspladser

E-learning er i dag en integreret del af de danske arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Men idéerne bag e-learning er udviklet over de seneste årtier, hvor både behovet for at kunne samarbejde over afstande i Australien og den teknologiske udvikling har betydning for, hvor vi er i dag.

Digital læring er overalt. Elever i folkeskolen møder ipads og smartboards i undervisningen. På universiteterne kan undervisere og studerende dele forskning, de studerende kan optage videoer af forelæsninger, og samarbejde kender ingen geografiske grænser.

Også på de danske arbejdspladser spiller e-learning og digitale værktøjer en større og større rolle. Børsen Academy er en af de udbydere, der herhjemme har en platform, hvor virksomheder kan tilbyde medarbejderne digitale kurser.

Udviklingen hidtil har bl.a. været drevet af et behov for at tilbyde læring over store afstande.

“Meget af det, vi i dag forstår som e-learning, startede inden for fjernundervisning. Norge og Australien var tidligt ude med fjernundervisning, da landene på grund af deres geografi havde udfordringer i forhold til at tilbyde undervisning,” forklarer Lone Dirckinck-Holmfeld, professor i It og Læringsdesign ved Aalborg Universitet.

Den teknologiske udvikling tilbage i 1960’erne betød, at fjernundervisningen bestod af telefonopkald og fremsendt videomateriale. Men grundtanken om at forbinde folk over lange afstande og give dem mulighed for at samarbejde og deltage i undervisning, den var født. Dengang var det især principperne omkring ”instructional designs”, dvs. at afsenderen styrer læreprocesserne, der var fremherskende i fjernundervisningen.

E-learning vinder frem i Danmark

I 1980’erne tager udviklingen for alvor fart – også i Danmark, hvor store geografiske afstande dog ikke er en udfordring. De digitale muligheder tilbyder i stedet fleksibilitet.

“Det er før internettet, men herhjemme får vi nogle systemer – ‘computer conferencing’ – der gør det muligt at samarbejde mange til mange, selvom man ikke fysisk sidder sammen. Det giver en fleksibilitet, at man kan tilrettelægge læreprocesser uafhængigt af tid og sted,” siger Lone Dirckinck-Holmfeld.

Også kunstig intelligens har betydning for udviklingen af e-learning. I 1980’erne og 1990’erne er teknologien ikke langt nok fremme, men tankerne om, at computeren kan tilpasse instruktionerne til den enkelte bruger, vinder frem. I dag er der udviklet algoritmer, så computeren automatisk foreslår det næste og mest relevante skridt i en læringssammenhæng.

I 1990’erne sker der et radikalt brud med teorien omkring ”instructional designs”, og traditionen omkring ”computer-supported collaborative learning” vinder frem i forskningsmiljøerne og i undervisningen. Denne tradition har fokus på, at læring finder sted i social interaktion og gennem fælles projekter, og at de digitale teknologier supporterer disse samarbejdsprocesser.

“’Computer-supported collaborative learning’ er i høj grad en forståelse af, at læreprocesser foregår i et samspil med andre. Og det handler derfor om at designe systemer, der kan understøtte disse samarbejdsprocesser,” forklarer Lone Dirckinck-Holmfeld.

Læringsplatforme skal spille sammen med fællesskaber

Omkring år 2000 udvikles de første virtuelle læringsmiljøer. Det er særligt inden for forskellige former for efter- og videreuddannelser, at denne udvikling starter – hvilket bl.a. kan forklares med, at de voksne, professionelle deltagere har brug for stor fleksibilitet i den måde, uddannelser tilrettelægges på. Her bliver den digitale læringsinfrastruktur – eksempelvis i form af digitale læringsplatforme – vigtig for at etablere et virtuelt læringsrum. Systemerne og det pædagogiske design er i høj grad inspireret af teorier om læring i ”communities of practice”, på dansk ”praksisfællesskaber”, og læring i netværk.

“Læring i ‘praksisfællesskaber’ har altid fundet sted i virksomheder. Det nye er systematisk at designe for at få it og e-learning til at spille sammen med de fællesskaber, der allerede er på arbejdspladsen. Fordi man på mange arbejdspladser i høj grad lærer ved at hjælpe hinanden og samarbejde, skal it-systemerne underbygge den dynamik, der allerede findes – og læringsplatformene skal tilpasses den kultur, der er på en given arbejdsplads,” forklarer Lone Dirckinck-Holmfeld.

E-learning i dag er formet efter de tidligere generationer – og alt efter hvad der skal læres, er der fordele ved de forskellige teorier og metoder. Om man går den ene eller anden vej, afhænger af, hvad det er, der skal læres, hvor komplekst det er, og hvilken læringskultur man ønsker at udvikle.

 

 

Lone Dirckinck-Holmfeld
Professor i It og Læringsdesign
Aalborg Universitet